Kære tropsspejdere,
Det har stået i tropskalendere siden august, og nu nærmer det sig! Sol, måne og stjerner har fundet deres rette plads på himlen. Og med det har muligheden åbnet sig for, at vi kan tage på stjernekiggertur til det mørkeste sted på Sjælland.
Hvor er det så henne? Det findes i området nær de Sjællandske Alper, nærmere betegnet Brorfelde Observatorium.
Vi tager en tur til Tølløse, går ud til Brorfelde, laver et stort lejrbål og overnatter i deres stjernekiggershelters.
Alt dette foregår lørdag d. 21 - søndag d. 22 november.
Det praktiske:
Vi både starter og slutter på Køge st.
Mødetidspunkt lørdag d. 21 nov kl. 11:40 på den store trappe ned til Strædet (ude foran lagkagehuset ved springvandet) - Vær opmærksom på, at mødetidspunkt kan ændre sig, hvis togene kører anderledes. Hold øje med info på mail!
I skal selv have frokost med lørdag, vi sørger for aftensmad og morgenmad
Vi tager toget til Tølløse st. og går ca. 7 km ud til Brorfelde - samme tur hjem om søndagen!
Du skal selv kunne bære din oppakning hele vejen
Hvornår er vi tilbage på Køge st? Vi sigter efter at være tilbage senest kl. 12 søndag. Hold øje med jeres mail for ændringer
Hvad med sådan en pakkeliste? Jo, det får I, når vi har et overblik over antal deltagere på turen. Men som udgangspunkt skal I have nedenstående med:
God, varm sovepose. Nattemperatur kan gå ned til frysepunktet
Godt, varmt liggeunderlag. Gerne suppleret med et æggebakke eller anden form for skum-underlag
Hovedpude
Varmt tøj efter vejret - uld som det inderste lag!
Hue, vanter, halsedisse/halstørklæde
Gode sko at gå i + gode varme sokker
Toiletgrej
Pandelampe (det er jo det mørkeste sted på Sjælland)
Spisegrej + kop + viskestykke
Sangbog
Hvad så med fællesgrej? - Det sørger vi ledere for at hente og fordele til jer;)
Skal du låne grej fra gården? - Lav en liste og spørg til onsdagsspejd. Når du ikke til onsdagsspejd inden? Lav en liste og svar på mailen med invitationen
Vi glæder os til en hyggelig overnatningstur!
Med venlig hilsen
Tropslederne