Kære Ledere og teammedlemmer
Hvad skal vi spise på Spejdernes Lejr næste år? Hvordan er det at lave – og smager det godt?
Vi er en lille flok ledere, der har besluttet at afprøve nogle af retterne på forhånd, og vi vil rigtig gerne invitere dig med til en hyggelig smags- og madlavningsdag 😊
Vi har allerede planlagt to eftermiddage i efteråret: søndag den 19. okt. og søndag den 26.
okt. Der kan også komme flere dage i foråret.
Planen er, at vi hver gang laver to af de retter, som forventes at være på menuen til SL2026.
Vi starter et sted mellem kl. 14 og 15 (det aftaler vi med deltagerne), hvor vi sammen tilbereder maden – og naturligvis smager på den bagefter.
For at vi kan handle ordentligt ind, er der tilmelding til disse dage.
Vi håber, at mange af jer har lyst til at være med til nogle hyggelige, inspirerende og velsmagende eftermiddage.
Vel mødt – og velbekomme!
Hilsner
Susanne, Susan, Morten og Kim