12-15 år

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
12-15 år
Mødedag/tid: 
Søndag i ulige uger kl.11-14
Ledere: 
Carsten
Charlotte
Henrik
Mathilde
Mette
Nicoline
Thor

12-15 år

Fjeldspejderne er Køgespejdernes trop - afdelingen for unge mellem 12 og 16 år - fra 6. til og med 9.klassetrin. Vi har fokus på aktiviteter i naturen, men vi har også meget andet at tilbyde! 

Du kan tilmelde dig via dette link: Bliv spejder

Fjeldspejderne vandrer på gletcher - Island 2012.Vi har et ambitiøst program, hvor vi tilbyder aktiviteter hver anden søndag samt hver anden onsdag (onsdag kun fra påske til efterårsferien). Men dette kan afvige - da vi vægter spændende aktiviteter højt også selvom de ligger en anden ugedag!

Mindst en gang om året tager vi på en længere tur af ca. en uges varighed. Det kan være en kanotur, fjeldtur, vandretur eller andre spændende aktiviteter, hvor vi også prøver på at møde andre tropsspejdere - gerne fra internationale spejdergrupper. 

Udpluk af tidligere lejre:

År 2012 var vi inviteret af nogle islandske spejdere til at deltage i deres landslejr ved Reykjavik, år 2013 var vi på sommerlejr i Kandersteg International Scout Center (KISC) i Schweiz, og år 2014 deltog vi i Det Danske Spejderkorps internationale lejr i Sønderjylland: E2014 - the Vikings strikes back, og sidste år bød på vandretur i Norge, Rondane - en af Norges mest fantastiske nationalparker. Ud over vandreture, havde turen fokus på den fantastiske natur, det gode kammeratskab, hyggen og ikke mindst de unikke oplevelser et så fantastisk område kan byde på.

Til sommerlejren år 2016 er det endelig blevet tid for et gensyn med Kandersteg International Scout Center (KISC) i Schweiz - hvor vi glæder til at skulle bestige et bjerg eller 2 - bade i iskolde bjergsøer eller lignende?

I troppen deltager spejderne selv aktivt i at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det kan være de ture og lejre, vi deltager i, og det kan være aktiviteter, troppen laver for hinanden eller for de yngre spejdere i andre afdelinger hos Køgespejderne.

Vi har fokus på, at spejderne selvstændigt skal tage ansvar for deres spejderliv.

Troppen er også en del af Køgespejdernes havkajakafdeling, hvor vi både ror kortere ture om aftenen og ture i weekenden - med og uden overnatning.

Du kan også møde os på Facebook.

Udmeldelse

Ønsker du ikke længere at være spejder så sker udmeldelse via følgende link: Udmeldelse