MINISPEJDERE

Er du mellem 8 og 9 år (2.-3. klasse) kan du begynde som minispejder. Minispejderne mødes på Minicenter Køge Ås hver lørdag i ulige uger kl. 11.00-14.00.

 
Vi er altid ude i naturen
Vi er altid ude og bruger naturen sommer, efterår, vinter og forår. Husk derfor altid at have praktisk tøj på efter vejret.
 
Minispejderne arbejder med grundlæggende spejderfærdigheder; f.eks. at kunne bruge en kniv, en sav, sove i telt, lave mad over bål, bygge med rafter, binde knob samt orientere sig i naturen osv. Herudover arbejder vi meget med sociale færdigheder som f.eks. lære børnene at samarbejde, anerkende forskelligheder, styrker og svagheder osv.
 
Vi arbejder meget med temaer: f.eks. vikingerne og de nordiske lande, årstiderne i skoven osv. – det gælder om at gøre emnerne levende, så børnene føler, de selv er en del af dem.
 
Vi bruger leg som indlæring og mener, børnene lærer mest og bedst ved at gøre tingene selv.
 
Vi vil gerne give alle børn en oplevelse af at være god til noget.
 
Patruljer
Minierne løser sjove og spændende opgaver enkeltvis eller i grupper. Vi arbejder i faste patruljer, hvor børnene inddeles i grupper af ca. 8 børn, som de er sammen med hver gang.
 
Overnatningsture
Minierne tager på heldags ture og/eller overnatnings ture med en eller flere overnatninger.
 
For nogle børn kan det være svært at tage på overnatningstur uden mor eller far. Derfor er forældre velkomne til at deltage på vores ture. Til gengæld forventer vi, at de giver en hånd med til hjælp med madlavning, oprydning, rengøring osv. Det giver i øvrigt lederne bedre muligheder for at lave endnu bedre aktiviteter med børnene.

 

 

Vores kalender

I vores kalender kan du se hvad vi har planlagt de næste par måneder.

 

Næste aktivitet:

Titel Sted Startdato Slutdato
Minitur Minicenter 1 03-03-2012 11:00 03-03-2012 14:00

.