Minispejdere - 8-9 år

Minispejdere - 8-9 år

Er du mellem 8 og 9 år (2.-3. klasse) kan du begynde som minispejder. Minispejderne mødes på Minicenter Køge Ås hver lørdag i ulige uger kl. 10.00-13.00 eller hver søndag i lige uger kl. 10.-13

Vi er altid ude i naturen
Vi er altid ude og bruger naturen sommer, efterår, vinter og forår. Husk derfor altid at have praktisk tøj på efter vejret.

Minispejderne arbejder med grundlæggende spejderfærdigheder; f.eks. at kunne bruge en kniv, en sav, sove i telt, lave mad over bål, bygge med rafter, binde knob samt orientere sig i naturen osv. Herudover arbejder vi meget med sociale færdigheder som f.eks. lære børnene at samarbejde, anerkende forskelligheder, styrker og svagheder osv.

Vi arbejder meget med temaer: f.eks. vikingerne og de nordiske lande, årstiderne i skoven osv. – det gælder om at gøre emnerne levende, så børnene føler, de selv er en del af dem.

Vi bruger leg som indlæring og mener, børnene lærer mest og bedst ved at gøre tingene selv.

Vi vil gerne give alle børn en oplevelse af at være god til noget.

Patruljer
Minierne løser sjove og spændende opgaver enkeltvis eller i grupper. Vi arbejder i faste patruljer, hvor børnene inddeles i grupper af ca. 8 børn, som de er sammen med hver gang.

Kalender og afbud
For at se hvad vi skal de forskellige gange vi mødes kan du tjekke vores kalender for lørdagsholdet eller søndagsholdet.

Hvis ikke du kan komme til en spejder dag vil vi rigtig gerne have et afbud - det kan du let gøre i kalenderen.