Familiespejdere - 3-6 år

Familiespejdere - 3-6 år

Familiespejd er Køgespejdernes afdelinger for børn mellem 3 og 6 år, samt deres forældre og søskende. Aktiviteterne er tilpasset børn mellem 3 og 6 år, men yngre søskende er velkomne.


Vi tænder bål, laver sjove ting i naturen, kigger på "farlige" dyr (fx biller og edderkopper), laver kastanjedyr og mange andre ting.

Giv jeres barn gode venskaber – som ofte varer ved I mange år
Vi ved, at de børn der er med hos vores Familiespejd, får nogle rigtig gode venskaber hos spejderne.

De mange fælles oplevelser og udfordringer betyder, at de kommer til at kende hinanden rigtig godt og ofte varer venskaberne ved i mange år.

Vi mødes normalt på Minicentret på Køge Ås, hver anden søndag kl. 10 - 12 (vælg mellem lige og ulige uger).

Se kalender med vores aktiviteter for enten ULIGE UGER eller LIGE UGER.

Mere info og indmeldelse
Vil du vide mere om Familiespejd hos Køgespejderne, har vi skrevet lidt mere om afdelingerne på denne side. Hvis du vil melde dit barn ind som Familiespejder, kan du gøre det på siden Bliv spejder. Det er barnet der bliver meldt ind, mens forældre (eller bedsteforældre) deltager sammen med barnet.

Der er også Familiespejdere i andre byer, dem kan de se her.

Se hvad andre forældre synes om Familiespejd og hvad pressen skriver om vores Familiespejd.